VisitDenmark

TINY WINDOW - oplev Aarhus Ø i New Yorker-stil på weekendbasis

Oplev en weekend i TINY WINDOW - en enestående New York'er lejlighed i Aarhus' hypede og ikon-rige byudviklingsområde, Aarhus Ø. Lejlighedens unikke og fleksible indretning og det helt specielle miljø på kajen egner sig perfekt til spændende overnatning, evt. sammen med egen pop-up shop.

TINY WINDOW – NEW YORKER-STIL PÅ WEEKENDBASIS!

I stueplan, der vender direkte ud til terrassen ved Bassin 7, er et veludstyret køkken, opholdsrum samt bad og toilet. På 1. sal finder du studio- og soveplads for 2 personer - i alt ca. 55 m2. Herfra kan du opleve den travle erhvervshavn og den fantastiske udsigt ind over byen med smukke solnedgange.

Bassin 7-miljøet med street-food boder, wakeboard-bane og Havnebadet er et populært hænge-ud-sted for såvel aarhusianere som byens turister. Du vil opleve det pulserende liv direkte fra lejligheden, både indenfor og udenfor.

Unik arkitektur

Lejligheden ligger i Gruppe 38-teaterbygningen i tilknytning til en af Aarhus Ø’s mest markante bygninger, AARhus i Aarhus, begge tegnet af det verdenskendte arkitektfirma, BIG (Bjarke Ingels Group).

BIG står bag en lang række ikoniske byggerier i både ind- og udland. I umiddelbar nærhed af TINY WINDOW blver der netop nu opført endnu et af firmaets spektakulære byggerier, Kampanilen

En gåtur langs lystbådehavnen til det Internationale Sejlsportscenter eller en panoramatur forbi badehusene langs kajen ud mod bugten og det imponerende Lighthouse-byggeri - understreger Aarhus Ø’s enestående karakter.

En uforglemmelig weekend på Aarhus Ø for dig og din partner

Når vækkeuret ringer, starter du dagen med at tage et frisk bad i Havnebadet eller i det åbne havbad på ’spidsen’ af Aarhus Ø.

Nyd et let morgenmåltid i Street Coffee i Bassin 7’s streetfood-mekka på vej tilbage og oplev en aktiv dag med kajak, paddle board eller wakeboard. Det hele findes lige uden for døren. Et tillæg er også den smukke Risskov, som I kan nå til fods, og som byder på varierede løbestier og en dejlig promenade med udsigt over Aarhus Bugt.

Eller slap af i TINY WINDOW og nyd kaffen med morgenbrød fra det lokale MIB-bageri sammen med den fantastiske udsigt mod byen fra terrassen. Glæd jer til et afslappende dagsprogram med en shoppingtur eller besøg på et af Aarhus’ mange spændende museer.

Slut dagen af med at udforske byens gastronomi i byens centrum eller på fiskeri- og sejlsportshavnen, hvor der findes et rigt udbud af øl, vin- og tapasbarer samt restauranter. Aarhus Ø tilbyder sågar et par toprestauranter i Michelin-klassen. Det hele i bekvem gåafstand fra TINY WINDOW.

Mere end til overnatning

Hvis du vil bruge lejligheden i udstillings- og salgsøjemed, udgør den en intim ramme for din udstilling, en præsentation af dine helt specielle produkter eller et møde med dine kunder i unikke omgivelser med en helt særlig atmosfære. Tiny Windows indretning, atmosfære og beliggenhed gør den også egnet til enestående fotosessions, videoproduktioner, podcast eller andre fordybelsesopgaver

For leje uden for weekender: kontakt admin@tinywindow.dk.

Tæt på mad og drikke

TINY WINDOW ligger mindre end 100 m fra Aarhus’ street-food mekka langs bassin 7, hvor du fra et varieret udvalg af boder kan få stillet sulten og tørsten. Her kan du også finde byens velrenommerede kaffebar Street Coffee.

10 min. til fods bringer dig over til Aarhus’ fiskeri- og sejlsportshavn, hvor der er et rigt udbud af øl, vin- og tapasbarer samt restauranter. Og endelig byder Aarhus Ø også på et par toprestauranter tæt på Michelin-klassen.

Fleksibel ind- og udtjekning

Lejligheden har programmerbart låsesystem. Ved bestilling får du tildelt en unik nøglekode til tidsrummet fredag kl. 12 – søndag kl. 14, hvor du frit kan bevæge dig ind og ud.

Parkering

Det er muligt at parkere i kort afstand fra TINY WINDOW mod betaling i områdets parkeringskældre. F.eks. på Thit Jensens Gade (drej til højre fra Bernhard Jensens Blvd, dvs. 2. gade efter Salling Tårnet). Derudover er der gratis parkeringsbåse, dog i max. 3 timer i tidsrummet 8-18, på Bernhard Jensens Blvd.

Vær opmærksom på

  • TINY WINDOW udlejes for minimum 2 overnatninger
  • Der må kun overnatte det tilmeldte antal gæster (max. 3 pers. >18 år)
  • Lejligheden er røgfri, og der må ikke medbringes dyr
  • Der må ikke afholdes fest
  • Der er ikke WI-FI

Pris

Kr. 2.000,- pr. weekend.
Prisen inkluderer sengetøj, håndklæder og viskestykker.

Hvornår er lejligheden ledig?

Henvendelse vedr. leje:
Fam. Ljungström
Mob. +45 29 91 44 61
E-mail: admin@tinywindow.dk
Web: www.tinywindow.dk

Find de ledige weekender i Tiny Windows kalender.

#TWAARhus #visitaarhus #aarhusø