Tour de France 2021 - opløbsstrækningen i Nyborg

Nyborg er målby i Tour de France 2021. Du kan cykle på opløbsstrækningen og passere målstregen før tour-feltet

Når Tour de France-feltet passerer målstregen på 2. etape af løbet i 2021, sker det i Nyborg. Etapen starter d. 3. juli i Roskilde og feltet kører derfra rundt på Vestsjælland, inden de passerer Storebæltsbroen. Efter de ca. 18 km. på tværs af Storebælt, hvor sidevind kan have en afgørende indflydelse på etapen - og måske endda løbet - er der en kort opløbsstrækning i Nyborg. 

Du kan selv prøve kræfter med de ca. 2,6-2,7 km som cykelrytterne skal sprinte om kap på i Nyborg.

Vi mødes om Touren i Nyborg i 2021 - men du kan allerede nu cykle over målstregen før tour-feltet...