©  Foto:

Tranum Gæstgiveri

Tranum Gæstgiveri åbnede i sommeren 2022 og tilbyder to gennemrenoverede værelser med udsigt til skoven. Det ene har plads til to gæster, mens det andet har plads til fire.

Tranum Gæstgiveri er oprindeligt opført som restaurant og kreativt værksted af de tidligere ejere af Svinkløv Badehotel, hvorfor indehaverne har forsøgt at føre huset tilbage til dets oprindelige stil.

Tranum Gæstgiveri ligger midt i et af Danmarks mest storslåede naturområder kun få meter fra den internationalt anerkendte vandrerute Tranum-Fosdal. En bred sandstrand og flere gode restauranter er blot et kvarters cykeltur væk.

Her får du en hjemmelavet morgenmad af lokale råvarer og mulighed for at købe bl.a. kaffe, kage og drikkevarer fra lokale producenter.

Priser fra DKK 800,- inkl. linned og morgenmad.