Turismekonference ved Vadehavskysten - Vi hylder turismen
Turismekonferencen Vi Hylder Turismen inviterer alle erhvervspartnere, turismeaktører og interessenter til en inspirerende dag, hvor vi sætter fokus på udviklingen af turismen langs Vadehavskysten.
Konferencen afholdes i samarbejde med Esbjerg Erhvervsakademi SydVest, Smart Academy og Business Esbjerg.
Hvornår og hvor?
- Dato: Tirsdag den 25. marts 2025
- Tidspunkt: Kl. 12.00-17.00
- Adresse: Erhvervsakademi SydVest, Spangsbjerg Kirkevej 103, 6700 Esbjerg
- Pris: Gratis (no-show fee)*
- Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 18. marts 2025 (Tilmeld dig her)
Program
Dagen byder på spændende oplæg fra visionære talere, der deler erfaringer og fremtidsvisioner for turismeindustrien - oplægsholdere offentliggøres løbende og der er noget at se frem til. Der vil være rig mulighed for at netværke med andre aktører og skabe forbindelser, der kan styrke samarbejdet om turismeudvikling i vores område.
Et af højdepunkterne bliver uddelingen af Vadehavskystens Turismepris, hvor vi fejrer de aktører, der har gjort en ekstraordinær indsats for vores destination.
LÆS MERE om turismeprisen, og hvordan du nominerer en virksomhed
* No-show fee
Husk at melde afbud, hvis du ikke kan deltage alligevel. Afbud skal ske senest dagen før kl. 12.00 til Cecilie Lykkegaard Nielsen: cln@vadehavskysten.dk
Udeblivelse uden afbud medfører et no-show fee på 500 kr.