WOW PARK Billund

WOW PARK Billund

Den vildeste lege- og forlystelsespark i skoven

Velkommen i WOW PARK – en kæmpestor lege- og forlystelsespark i skoven.

Her kan familien boltre sig sammen hele dagen – i trækronerne, i skovbunden, under jorden og med vandleg i sikre og smukke rammer.

Her er masser af plads, frisk luft, højt til himlen og fuglefløjt – på et stort naturareal svarende til mere end 40 fodboldbaner.

 

Trætoplegehuse, rutsjebaner og hængebroer i 14 meters højde!

Har du nogensinde leget helt oppe i trækronerne? Rutsjet ned i fuld fart? Løbet fra træ til træ i sjove hængebroer? Prøv det i WOW PARK, som er fyldt med leg og spænding i højden! Prøv også vores 40 meter lange kælkebakke oppe fra tårnet – du kan sagtens kælke, selvom det er sommer.

 

Hoppenet i træerne, sjove svævebaner og vilde kæmpeslynger

Hop løs blandt kæmpebolde i et af de store net på op til 300 m2 højt oppe i træerne, giv den gas i en af de mange svævebaner – og tag en slynge-battle med mor eller far i kæmpeslyngerne!

 

Underjordiske huler og store labyrinter

I WOW PARKs underjordiske univers kan du kravle på eventyr og finde små legehuler i de mange snoede gange. Oven over udfordres hele familien til at finde vej gennem de smukke pilelabyrinter og den kryptiske kæmpelabyrint.

 

Vandets Verden

Man bliver aldrig for gammel til at lege med vand! I Vandets Verden kan du tippe tønderne og få vandet til at løbe hele vejen ned af vandbjerget i små floder og vandfald.

 

Lege, konkurrencer og spil

Vind kampen med mor og far i en af WOW PARKS mange battle-fields. I kan spille fodboldpool, gå på line, spille gamle vikingespil og hygge jer i vores legeområde for de mindste.

 

Søde klappegeder

Læg vejen forbi de søde klappegeder og hils på gamle Villy, frække Frida og lille Mads. Gederne er tamme, og de er vilde med at få lidt græs serveret fra din hånd!

 

Håndværk og krea-workshops

Byg løs og skab finurlige figurer sammen! Fold kreativiteten ud i WOW PARKs Byg&Krea-værksted med værktøj, træ, lim og sjove materialer.

 

Lækkert spisested, picnic, grill og bålhygge

Når sulten – eller lækkersulten – melder sig, kan I besøge det finurlige og børnevenlige spisested Madladen, hvor den kæmpestore sommerfugl, dreje-rundt-træet, og andre overraskelser venter. I kan også lave en hyggelig picnic i skoven blandt alle aktiviteterne eller grille ved Skovhuset. I Hængekøjelunden og ved bålstederne kan I hygge jer med popcorn, skumfiduser og snobrød. 

 

Vælg WOW PARK – en tryg oplevelse for alle

Vi har masser af plads på de store udendørs arealer, så der er mulighed for god afstand til de andre gæster. I behøver ikke at opholde jer indendørs, men kan være i den frie natur under hele jeres besøg. Overalt i parken er der spritdispensere og vejledning til vores gæster, så vi alle kan passe godt på hinanden. 

 

Når først entreen er betalt, er aktiviteterne i WOW PARK gratis – også parkeringen. I kan derfor få en fantastisk dag for hele familien til en god pris – og vælger I at købe et årskort, bliver prisen selvfølgelig endnu mere fordelagtig.

 

Glæd jer til en sjov dag med masser af fart, bevægelse, hygge og natur – sammen – både store og små!

 

Vi ses!