A. C. Perchs Tehandel

A. C. Perchs Thehandel

Aktiviteter
Shopping
Adresse

Kronprinsensgade 5

1114 København K

Kontakt

E-mail:perchs@perchs.dk

Telefon:3315 3562

I en af de bedste shoppinggader i Indre by ligger A.C. Perch’s Thehandel, der blandt sine trofaste kunder tæller Det Kongelige danske Hof og kongeskibet Dannebrog. En af husets teblandinger hedder da også Queen's Blend.

Besøger du den lille butik, vil du føle dig hensat til dengang i 1835, hvor de første teer fra så fjerne og eksotiske lande som Kina, Sri Lanka, Taiwan, Indien, Japan og Afrika blev vejet af i den lille butik.

Bortset fra det elektriske lys er interiøret stort set som dengang, f.eks. afvejes teerne stadig på gamle messingvægte med lodder. Nu som dengang sælges der kun te i forretningen, fordi blot duften af kaffe, chokolade og krydderier indvirker på de sarte teblade.


Bliv og nyd en kop te

Hos A. C. Perch er seriøs faglig betjening stadig en dyd. Sammen med de udsøgte teer får du råd og vejledning om tebrygningens kunst.

Du kan også nyde det store udvalg af te på stedet i Perchs Tea Room og eventuelt forkæle dig selv med en kage til. Det er en god ide at bestille bord til om eftermiddagen.

Adresse

Kronprinsensgade 5

1114 København K

Relaterede produkter

Updated by:
Wonderful Copenhagen