Thorvaldsens Museum

Attraktioner
Museer
Adresse

Bertel Thorvaldsens Plads 2

1213 København K

Kontakt

E-mail:thm@thorvaldsensmuseum.dk

Telefon:3332 1532

Thorvaldsens Museum er en oase i hjertet af København. Siden museet åbnede i 1848, som Danmarks første museum, har det budt på kunst- og arkitekturoplevelser i særklasse.

Museet er dedikeret til den verdensberømte, danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844). På en tur gennem museet møder du grafiske mosaikgulve, dekorerede lofter og små farverige rum. Derudover vil du stifte bekendtskab med helte, berømte historiske personer og antikke guder i marmor og gips.

Siden 1848 har man i den smukke bygning klods op af magtens centrum, Christiansborg, kunnet opleve Thorvaldsens omfattende livsværk af skulpturer.

Udover at være en verdensstjerne i sin samtid var Bertel Thorvaldsen en ivrig samler, hvis imponerende samling af kunstværker og genstande fra den græske, romerske og ægyptiske oldtid også udstilles på Thorvaldsens Museum.

Udover Thorvaldsens smukke skulpturer, skitser, tegninger og enorme kunstsamling, kan du også opleve museets skiftende udstillinger, der uddyber aspekter af samlingerne herunder også samtidskunst.

Thorvaldsens Museum er i øvrigt det eneste sted i verden, hvor du samlet kan se alle værker af billedhuggeren, som levede fra 1770 til 1844.

Adresse

Bertel Thorvaldsens Plads 2

1213 København K

Åbningstider

01 Jan 18 / 26 Dec 20

Tue, Wed, Thu, Fri, Sat, Sun

10:00 - 17:00

Følg på:

Relaterede produkter

Opdateret af:
Wonderful Copenhagen