Bogense Harbour & Marina on Fyn

Konsulentydelser

Foto: Mitch Wiesinger

I VisitDenmarks videncenter tilbyder vi en række forskellige konsulentydelser, som kan hjælpe dig med at blive klogere på turismen i dit område. 

Søger du efter tal og statistik? Mangler du viden om turismen og turisterne i Danmark? Uanset hvad, du er interesseret i, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi kan hjælpe dig frem til tal og statistikker og kan rådgive dig i forhold til brug af data og analysemetoder. 

Kontakt os på mailen analyse@visitdenmark.com, hvis du har brug for andre indsigter og data end hvad der er tilgængelig på vores hjemmeside. For hver påbegyndt time vil der blive faktureret en timepris på 750 DKK ekskl. moms for opgaven. 

 

Vi tilbyder

Her på siden har vi samlet et par eksempler på konsulentydelser samt hvem du skal kontakte hvis du er interesseret.

Camper van in Hanstholm Jutland
Mette Johnsen

Destinationsrapporter om turismens økonomiske betydning

En destinationsrapport fra VisitDenmark dokumenterer turismens lokale betydning og kan dermed bidrage til at sætte turismen på den politiske dagsorden.

En destinationsrapport består af tre dele; turismens omsætning i området, turismens samfundsøkonomiske effekter i området samt overnatninger og overnatningskapacitet i området. 

Søbysee nahe des Brunkulsmuseums in Herning
Nicolas Jægergaard

Effektmåling af events

Store internationale sports- og kulturevents er med til at brande Danmark og tiltrække internationale turister til Danmark. Andre events tiltrækker primært danske turister eller lokale fra et nærområde. VisitDenmark har bidraget til udviklingen af en model til beregning af de turismeøkonomiske effekter af events.

Målet er at skabe et grundlag for ensartet og vidensbaseret opgørelse af de umiddelbare turismeøkonomiske effekter af events. Modellen kan bruges dels som prognose til at beregne forventede effekter for en mulig event og som evaluering af de turismeøkonomiske effekter af en afholdt event. 

Surfing in Klitmøller
Mads Tolstrup

Målrettede analyser

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for andet data end det, der er tilgængeligt på vores hjemmeside. Det gælder både forespørgsler vedrørende træktabellen og vores andre datakilder. 

Et eksempel på sådan en opgave er vist ovenfor med rapporten om Jammerbugt Kommune. 

Kontakt os

Læs mere