©  Foto:

Panzermuseum East

Panzermuseum East...En del af Danmarkshistorien?

Oplev på mest realistiske vis hvad der ville have været at se I gaderne I Danmark hvis den kolde krig var blevet varm?

På Panzermuseum East oplever du Skandinaviens største og mest spændende formidling om hele koldkrigsperioden fra ca. 1950 frem til Sovjetunionens opløsning I 1991/92.

Vi viser nemlig, på helt unik vis en meget stor del af det materiel og de effekter der ville have været brugt mod vores lille land hvis der var kommet et angreb fra Warszawa-pagten/Sovjetunionen. Det som vores hær i samarbejde med Nato skulle forsøge at forhindre kunne være endt i det totale ragnarok.

Efter Sovjetunionens formelle opløsning 25 december 1991 viste det sig nemlig at det ikke var uden grund at de fleste danskere var nervøse for et angreb som kunne have fået meget fatale konsekvenser for os alle. I de 4500 m2 haller vises der meget informative udstillinger fra perioden ca. 1950 og op til sammenbruddet i 1991.

Man kommer så tæt på materiellet som muligt uden at røre samtidig med at der vises masser af øvelses og propaganda film rundt omkring i hallerne.

Du oplever helt ægte kampvogne, atombærende raketter, missiler, kanoner, artilleri, hospital, feltbageri, masser af hjulkøretøjer, også pansrede samt alt andet der bliver brugt I krigssituationer. De grusomheder som sker i Ukraine i dag kunne sagtens være sket her, men i et langt voldsommere scenarie som kan være svært at forestille sig. Så kom og se vores udstillinger og gør dine egne forestillinger om hvor galt det kunne være gået.

 

Så kom, og oplev, hvordan livet var ovre på den anden side af muren.

Entré betales i Café Bomben

Rundvisninger
1 times rundvisning kan bookes ved at kontakte historiker Tomasz Szoc tlf. 5150 3507.

Se åbningstider her

Vidste du:

  • At du kan se en af de største militære panserkøretøjer fra den kolde Krig – P-40 Long Track hos Panzermuseum
  • At Allan Petersens interesse for militærkøretøjer startede som barn, hvor han inviterede soldater på øvelse med hjem
  • At du kan booke et køretøj til studenterkørsel hos Panzermuseum East