Du behøver ikke at have din egen båd for at opleve Danmark fra søsiden, for rundt omkring i landet er der mange muligheder for at komme til søs, og det er ligegyldigt, om du drømmer om et par timers sejlads eller måske en sejlerferie på en uge eller mere.

Du behøver normalt ingen forkundskaber for at deltage i en feriesejlads. Alle skibene har en fast besætning, som både sørger for sikkerheden og forestår alle opgaver. Du får den fornødne instruktion af skibets besætning, og deltager i sejladsen og de almindelige gøremål om bord i den udstrækning, du kan.

En uges sejlads koster typisk mellem 3.000 og 5.500 kr. pr. person, hvilket inkluderer sejladsen, indkvartering om bord, fuld forplejning (dog eksklusiv drikkevarer) m.m.