
Lille Tårn på Frederiksø
Besøg museet i Lille Tårn på Frederiksø
Historisk bygning med lokalt museum
Lille Tårn fremstår i dag, som det så ud på fæstningstiden, og danner rammen om et lokalt museum med en militærhistorisk og lokalhistorisk udstilling. På øverste etage findes en flot model af søfæstningen, som den så ud i år 1850. Tårnet blev oprindeligt opført i 1685-87 som en del af Ertholmenes befæstning. Det blev siden brugt til fængsel før det blev indrettet til museum.
Lær om Christiansøs historie
Under Englandskrigene foregik der livlig kapervirksomhed fra øen, hvor engelske handelsskibe blev kapret og ført til flådebasen som krigsbytte. I 1855 blev fæstningen Christiansø nedlagt, men i en udstilling i Lilletårn kan man se, hvordan fæstningen tog sig ud. På tårnets 1. sal findes fortællingen om Christiansø under Englandskrigene, hvor kapere brugte øen som base.