© Foto:
1. Venøs sydspids - Vandring langs Venø's kyster
Oprindelig var sydspidsen overfartssted for en rofærge med færgemand, der roede beboere og kreaturer til fastlandet og vandreposten fra Struer den anden vej. Et signalskilt på fastlandet blev benyttet til at tilkalde færgemanden.
De tre færgehuse, som nu er privatboliger, husede øens færgefolk indtil øens landmænd besluttede at etablere en ny færgeforbindelsen, der blev indviet i 1958.
Den nuværende Venø Færgen blev idriftsat i 2010, og færgedriften varetages af Struer Kommune.
Ved færgehuset på Venø findes el-cykler og almindelige cykler til leje, samt stempel til Ø-pas.
Dette punkt er den del af vandreruten ”Venø rundt – Vandring langs Venøs kyster”. Du kan læse om ruten via linket her: Venø rundt – Vandring langs Venøs kyster