VisitDenmark

Åbne Scene på Godsbanen i Aarhus

Vil du opleve en ny form for scenekunst? Åbne Scene på Godsbanen i Aarhus inviterer dig helt ind i scenekunstens maskinrum. Oplev både artist talks, visninger, workshops og projekter i udvikling.

Åbne Scene
Aarhus, Østjylland
Teatre / biografer
Foto: Åbne Scene

Programmet på Åbne Scene spænder over scenekunst i bred forstand. Derfor kan du også opleve tværfaglige projekter med litteratur, billedkunst og andre kunstformer.

Her handler oplevelsen ikke kun om det færdige værk. Åbne Scene giver plads til undersøgelser, eksperimenter og nye idéer – og du kan opleve dele af processen.

Kig ind i kunstens maskinrum

Åbne Scene er for dig, der vil opleve scenekunst på nært hold og få indblik i, hvordan forestillinger og kunstneriske projekter bliver til. 

Scenen fungerer som en teknisk veludstyret black box, hvor professionelle kunstnere kan udvikle og dele deres arbejde med publikum og lokale kreative miljøer.

En del af Godsbanens kreative miljø

Godsbanen er et kulturproduktionscenter, der består af et kreativt miljø med værksteder, kulturaktører og kunstneriske aktiviteter. Det giver mulighed for møder på tværs af kunstformer og skaber en levende ramme om scenekunsten på Åbne Scene.

Læs mere omkring Åbne Scene her.

Praktiske oplysninger

  • Tjek altid det aktuelle program via Godbanens kalender og bestil biletter, før du planlægger dit besøg.
  • Ved de fleste events er der gratis adgang – men der kan være tilfælde, hvor der vil være krav om entrépris.  
  • Godsbanen har åbent mandag-lørdag og søndag med kortere åbningstid.
  • Godsbanen rummer også et spisested åbnet for alle.
  • Du kan også se Åbne Scene på Instagram her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#åbnescene #visitaarhus #visitaarhusregion

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Karen Wegeners Gade 8

8000 Aarhus C

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af::VisitAarhusweb@visitaarhus.com

Relaterede produkter