VisitDenmark

Åsum - Asernes by?

Øst for Odense ligger Åsum, hvor veje, mennesker og handel mødtes allerede før Odense blev til den by, vi kender i dag. Arkæologiske fund viser aktivitet gennem flere århundreder, og området lå ved en vigtig færdselsåre tværs over Fyn. Åsum fortæller derfor en vigtig del af historien om landskabet omkring vikingetidens Odins Vi.

Gratis
Hunde tilladt
Mig selv, Min partner, Venner
Korsformet broche med glasindlægning, fremstillet i Sydfrankrig. Ca. år 1100.
Odense, Fyn og øerne
Fortidsminder og ruiner
Foto: Museum Odense

Et knudepunkt øst for Odense

Åsum lå ved et vigtigt trafikknudepunkt øst for Odense. Området var knyttet til den gamle færdselsåre tværs over Fyn, og placeringen gjorde stedet velegnet til handel, håndværk og kontrol med trafikken gennem området.

Arkæologiske fund viser aktivitet fra omkring år 600 og videre gennem vikingetiden og ind i middelalderen. Særligt de mange metalfund vidner om håndværk og om varer, der blev produceret, brugt og udvekslet her.

Asernes hjem?

Selve navnet Åsum kan måske også rumme et spor efter fortiden. En mulig tolkning er, at navnet hentyder til “Asernes hjem” – altså de nordiske guders hjem. Tolkningen er dog usikker, og vi ved ikke, om stedet faktisk har haft en religiøs funktion.

Navnet føjer alligevel endnu et lag til fortællingen om et område, der var aktivt gennem både jernalder, vikingetid og middelalder.

Vikingerne ligger stadig i jorden

I Åsum har arkæologer desuden afdækket en stor vikingegravplads med mere end 50 grave og usædvanligt velbevarede skeletter. Gravpladsen blev benyttet i 800- og 900-tallet og er blandt de største fund af sin art på Fyn.

Blandt gravene er en kvinde, der blev begravet i en vognfading sammen med blandt andet glasperler, en jernnøgle og en udsmykket kniv. Andre fund peger på forbindelser til internationale handelsnetværk, og analyser af skeletterne kan give ny viden om, hvor de gravlagte kom fra, og hvordan de var forbundet med hinanden.

Følg sporene videre mod Odense

Åsum er kun én del af fortællingen om vikingernes Odense. Følg vikingeruten videre mod byen og oplev spor efter gamle vejforløb, kirker, konger, gravsteder og Harald Blåtands ringborg Nonnebakken.

Følg vikingeruten og find flere steder, hvor vikingetidens historie stadig har sat sine spor.

Find vej

Åsum

5240 Odense NØ

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitOdensejmjen@odense.dk

Relaterede produkter