VisitDenmark

Baguette Bageren

Kom forbi bageriet midt på Svendborgs gågade, hvor du finder økologisk brød og smørbagte kager.

bageri
Lokale smagsoplevelser
Foto: Julia Blank

Hos Baguette bliver alt bagt i stenovn og håndlavet efter egne opskrifter. De bruger ikke halvfabrikata, mixprodukter, konserveringsmidler, farvestoffer eller andre uigennemskuelige råvarer, men kun gode økologiske råvarer.

Ideologien bag Baguette har altid været det autentiske, det visuelt åbne, det friskbagte, det økologiske og det smørbagte.

Bageri, cafe og salgslokale fylder tilsammen 40m2, og det lyder af meget lidt plads, men hos dem har maskinerne ikke fået lov at tage over – alt foregår stadig pr. håndkraft. Brødet får sin naturlige hævetid afhængig af luftfugtighed og varme i bageriet. Det stiller store krav til bageren, men samtidig en kæmpe tilfredsstillelse idet hvert brød er unikt og ikke kan efterlignes i andre bagerier.

Udover brød og søde kager kan du også købe en kop økologisk kaffe, te, varm cacao, økologisk saft eller vand.

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Møllergade 23

5700 Svendborg

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitSvendborgturist@svendborg.dk