©  Foto:

Observatoriet

På Observatoriet venter en verden af oplevelser. Gå på opdagelse i udstillingerne, leg på Istids-legepladsen, nyd naturen i de sjællandske alper og slap af med en kop kaffe i caféen. Her er der plads til både nysgerrighed og fordybelse.

En naturvild sciencepark

Velkommen til Observatoriet – en naturvild sciencepark på toppen af de sjællandske alper, kun ca. 10 minutters kørsel syd for Holbæk.

I mere end 40 år var Observatoriet et centrum for dansk astronomi. Her arbejdede forskere og håndværkere side om side – drevet af en fælles passion for himmelrummet.

I dag er Observatoriet genopstået som et naturvidenskabeligt opdagelsescenter, hvor både børn og voksne udforsker universet, geologien og biologien.

Danmarks eneste fredede mørke

Når mørket falder på, bliver Observatoriet endnu mere unikt – her ligger Danmarks eneste fredede nattemørke, hvor lysforurening reguleres, så natten bevares som en del af oplevelsen. 

Højt til himlen

Vores formidlere elsker spørgsmål – de skæve, de store og de helt uventede. Hvorfor er Solen rød? Og hvad gemmer sig i et sort hul? Kom og leg, lær og undr dig. Vi glæder os til at byde dig velkommen!