© Foto:
Bypark Vest - Park i Kolding
Bypark vest er bydelspark for et stort område. Parken har været omlagt i flere omgange siden anlæggelsen i 1930’erne. En stor del af Bypark Vest blev i 1998 omlagt til Legeparken. Det lavtliggende eng-område blev gravet ud til sø, hvor der sejles flittigt om sommeren, og hvor der i frostvintre er en fin skøjtebane.
Den gamle havedel, med statuen af Uffe hin Spage, udgør et roligt hjørne med bænke, træer og blomster. Uffe hin Spage er en bronzefigur fra 1932 designet af Anne Marie Carl-Nielsen. Den blev opstillet i Byparken i 1932 men blev under 2. verdenskrig flyttet til museet på Koldinghus. Efter 1948 blev den igen placeret i Byparken.