"Christinas familie" bronzestatue
Ved indgangen til Rebild National Park står bronzestatue "Christina's familie" (Emigrants).
Foran skulpturen er lagt brosten med navne på mormoner, der udvandrede.
Kunstværket og statuen ”Familien” blev afsløret ved Rebildfesten i år 2000 og er en gengivelse af en dansk udvandrer-familie på deres vej til Amerika.
Familien Beck var en del af de omkring 18.000 danskere der i det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede var med til at grundlægge mormonsamfundet Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Selv om figuren henviser til en bestemt familie, kan historien om mange lignende udvandrere læses i deres ansigter. Sammensætningen af figurerne i skulpturen er karakteristisk for en udvandrerfamilie – mor, far og børn med øjnene vendt mod deres nye hjem. Hver er fyldt med håb og store forventninger til det, der ligger foran dem.
Bedstemoren kigger bagud med et sørgmodigt blik. Hun har ikke det samme at se frem til som de unge. Det vil være vanskeligt for hende at lære et nyt sprog, og hendes mand har valgt at blive i Danmark, så hun ser ham måske aldrig igen. Barnet i moderens arme kommer ikke til at fuldføre rejsen, og er til erindring om de mange spædbørn, som mistede livet mens deres familier krydsede havet.
Ankomsten til USA’s østkyst var ikke enden på rejsen for familien Beck, og mange andre danske familier. Fire måneder efter de sejlede fra Hamborg i Tyskland, ankom de til Salt Lake-dalen i Utah.
Der fandt de mange flere udfordringer da de bosatte sig. I nogen tid boede de et etværelses hjem bygget af soltørrede mursten med et tag af tørv. De overvandt disse besværligheder, og efterkommere af familien Beck bor stadig i dag i den lille by Alpine i Utah.
Gennem fortællinger og kunst, som skulpturen ”Familien” kan vi ane hvad der drev disse mennesker til at udrette betydningsfulde gerninger. Ved at lære om dem, kan man værdsætte deres bidrag til vores tilværelse i dag.
Billedhuggeren Dennis Smith blev født i 1942 i Alpine, Utah i USA og er af dansk afstamning med oprindelse i Vendsyssel. Skulpturen ”Familien” skildrer hans forfædre, herunder hans oldemor Christina, som udvandrede til Amerika.
Dennis Smiths arbejde og tilstedeværelse har de sidste fyrre år været en drivende kraft i skulpturkunsten i USA. Hans gengivelser af familier, mødre og børn er blevet en del af USA's nationale kultur skat.
Skulpturen er doneret til Rebildselskabet af en kreds af Sidste Dages Hellige.