©  Foto:

Danhostel Skjern

Drømmer du om en ferie med plads til, at børnene kan løbe omkring, mens du selv nyder en kop kaffe i ro og mag på verandaen? Om en ferie, hvor både den smukke, danske natur, store oplevelser og et væld af aktiviteter er inden for rækkevidde?

Tag en overnatning på Danhostel Skjern – tæt på Skjern Å, den hyggelige bymidte og Ringkøbing Fjord.

Spækket med faciliteter
Danhostel Skjern er en del af Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, så du har masser af muligheder gennem fælles faciliteter lige ude foran døren. Du kan tage i moderne fitnesscenter, svinge bowler armen i Skjern Bowlingcenter, smide dig i sandet til en omgang beachvolleyball, nyde en kold drikkevare og en varm ret i caféen, samt mange andre ting - det hele er der!

Hytteferie i Danmark giver dig tid og plads til hygge
Alle Danhostel Skjerns hytter har eget bad og toilet, køleskab, samt spiseplads. De store hytter har fire sengepladser i køjesenge samt en dobbelt sovesofa. Alle hytter har en hyggelig østvendt veranda foran indgangen – med læ for vestenvinden og forbindelse til vores strandområde.

Alle hytter har adgang til køkkenhytten, hvor du kan tilberede et let måltid mad. Ellers er det selvfølgelig oplagt at gå ind i Café B og spise din aftensmad der.