©  Foto:

Djalmas Mad & Vinbar

Besøg Djalmas Mad & Vinbar i Roskilde, hvor du kan slappe af med et godt glas vin, en cocktail eller en kold fadøl i hyggelige omgivelser. Her finder du en uformel atmosfære og lækker mad, perfekt til en pause i hverdagen eller ferien.

Djalmas Mad & Vinbar er stedet, hvor du kan nyde sydlandsk stemning og et stort udvalg af vine – over 160 forskellige på kortet og mindst 25 serveret glasvis. Du kan vælge enkle og velsmagende retter, der passer til vinen, og slutte af med noget sødt til kaffen. Her handler det om at nyde nuet og føle sig godt tilpas.

Vinoplevelser og events

Hver onsdag kan du være med i den populære vinudfordring – gæt hvilken vin, der er i glasset, og få det gratis, hvis du har ret. Derudover byder kalenderen på vinsmagninger og temaaftener med fokus på smag og god stemning. En oplagt oplevelse, hvis du er vininteresseret eller bare nysgerrig.

Hold fest midt i Roskilde

Skal du fejre noget under dit ophold, kan du holde festen hos Djalmas. Uanset om det er fødselsdag, bryllup eller noget helt tredje, skaber stedet de rette rammer for en hyggelig og mindeværdig aften, hvor du kan læne dig tilbage og nyde selskabet.