Events i Universe 2026
I 2026 kan gæster i Universe se frem til hele 9 unikke events spredt over året. Hvert event er skabt med fokus på nye oplevelser, så ingen besøg i parken bliver helt ens.

Find vej
Mads Patent Vej 1
6430 Nordborg
I sæson 2026 kan du bl.a. glæde dig til “Kæmpe Bamsefestival”, hvor Børste fra DR Minisjang gæster parken. En anden DR-personlighed gæster parken, når Kristian fra Ramasjang Mysteriet kommer til eventet “Mini Spionerne”. Sidst på året vender parkens populære halloween events tilbage, og byder på gys og magi for hele familien – og meget mere.
Åbningsdagen - 28. marts
10.00-17.00
Universe vågner efter vinteren, og vi fejrer det med et brag af en åbningsfest! Hele dagen kan du hente et skattekort ved indgangen og hjælpe påskeharen med at finde kodeordet til kisten med chokoladeæg, og bytte kortet til en præmie i Bread & Coffee.
Den Sønderjyske Garde åbner parken med et festligt show ved indgangen kl. 10:00, og igen kl. 13:30 går de i optog fra TestLab til Ball Factory.
Fra kl. 11:00 til 15:00 er Bamsefabrikken åben. Her kan børn lave deres egen bamse helt gratis! Vælg skind, fyld den med vat, og væk bamsen til live med et særligt Universe-hjerte.
Fødselsdag, skumfest og bubble party – 9. maj
10.00-17.00
Universe inviterer til fødselsdagsfest med skum, bobler, dans og masser af sjov for børn i alle aldre! DJ’en spiller de fedeste sange, mens ballonmanden laver løjer, og der er underholdning og grin hele dagen.
Fra kl. 11:00 kan du få fingrene i et par seje Universe-solbriller (så længe lager haves), og kl. 13:00 går det løs med et sprudlende skumparty. Afslut dagen med gratis fødselsdagskage foran Bread & Coffee (så længe lager haves).
Kæmpe bamsefestival – 23. maj
10.00-17.00
Trænger du til kram? Kom til bamsefestival, en hel dag fyldt med grin, leg og bløde oplevelser for både store og små. Mød kendte maskotter, få high fives og deltag i den festlige maskotparade gennem parken.
Oplev Børste fra DR Minisjang med showet “Børste og Sangkassen” på Science Scenen og meet & greet, og hilse på de ikoniske Mario Brothers.
Gå ikke glip af lækre bamseboller – donuts fyldt med is og krymmel – perfekte til en sød pause midt i festlighederne.
Brand og redning – 6. juni
10.00-17.00
Tag familien med til en spændende dag fyldt med modige helte og imponerende hunde! På vores Brand- og redningsdag kan I møde brandmænd, ambulancefolk og politibetjente, der viser, hvordan de arbejder til daglig.
Se politihundene i aktion, når de finder skjulte genstande med deres fantastiske lugtesans, eller lær hvordan man håndterer en brand i hjemmet.
En dag fyldt med spænding, læring og oplevelser venter både børn og voksne!
Geek-out – 22. August
10.00-17.00
Tag nørdehatten på, saml vennerne, og gør klar til en dag fyldt med spil, fantasi og sjov! Oplev vores eget comic con-univers, prøv retro gaming, udforsk fantastiske verdener og slip kreativiteten løs.
En dag spækket med underholdning og oplevelser venter – perfekt til alle, der elsker nørderi!
Naturens Fest – 5. september
10.00-17.00
Tag med til en dag fyldt med dyr, dufte og spændende opdagelser, når vi i Universe fejrer Naturens Fest! Sammen med lokale udstillere hylder vi alt det fantastiske, naturen kan byde på.
Dagen byder på både hyggelige stunder, tid til fordybelse og imponerende oplevelser for børn og voksne.
Mini spionerne – 19. september
10.00-17.00
Find lup og forstørrelsesglas frem: det er tid til mysterier! Tag på opdagelse i parken, følg ledetråde og løs gåder sammen med venner og familie.
Oplev det nye musikalske show med DR Ramasjang Mysteriet, hvor Kristian har mistet sin elskede kat, og det er op til dig at finde skurken! Undersøg spor, tjek lommer og hjælp med at afsløre den skyldige – alt imens alle de kendte sange fra tv-programmet afspilles. En sjov og interaktiv dag venter både store og små detektiver!
Halloween After Dark – 7. oktober
18.00-20.00
After Dark eventet i Universe er et særligt event for familiens modigste medlemmer. Når mørket falder på, forvandles Universe til en hjemsøgt verden fyldt med gys og overraskelser. Oplev parken oplyst af farverige lamper, og prøv udvalgte attraktioner i mørket.
For familiens modigste har vi særlige skræmmeruter, der garanterer hårene på armene rejser sig – men man kan nemt gå udenom, hvis man vil. De første 400 børn får en gratis Trick-or-Treat goodiebox!
Halloween Week – 10.-17. Oktober
10.00-17.00
I uge 42 forvandles Universe til et gådefuldt univers fyldt med mystiske skabninger og overraskelser. Halloween Week byder på aktiviteter for hele familien – både små og store.
Oplev efterårsferien på en uhyggelig måde med skeletter, spøgelser og edderkopper, og glæd jer til en uge fyldt med sjov, spænding og overraskelser for både børn og voksne.
Kontaktoplysninger
- Email: info@universe.dk
- Phone: (+45) 88 81 95 00
Faciliteter
- Ledsagerkort accepteres her
- For børn
Sidst opdateret af::Destination Sønderjylland - Sønderborginfo@visitsonderborg.com
