VisitDenmark

Femø Strand

Femø Havn Strand ligger med sin dejlige sandstrand lige vest for Femø Havn, hvor færgen fra Kragenæs ankommer flere gange dagligt. Fra stranden er der udsigt ud over Smålandsfarvandets største ø, Fejø, og mod syd er der udsigt til Askø og Lille Ø. Du finder toiletter på havnearealet.

Oplev turen med smartphone app’en ”Det Naturlige Lolland”. Du bliver guidet rundt med GPS, og får billeder, historier og information undervejs. Find turen i kategorien ”Kystområder og øer-Badestrande”. Scan koden og hent app’en eller find den i App Store eller Play Butik.