VisitDenmark

Fjællebroen - Historisk bro i nærheden af Christiansfeld

Fjællebroen fra 1830 ligger i dalsænkningen mellem Aller og Vejstruprød. Den historiske bro var tidligere grænseovergang mellem Danmark og Tyskland og er i dag et fredet fortidsminde.  

Fjællebroen - Bro
Christiansfeld, Sydjylland
Fortidsminder og ruiner
Foto: Destination Trekantområdet
Fjallebroen - Bro
Foto: Destination Trekantområdet

I dalsænkningen mellem Aller og Vejstruprød fører vejen over en bro, Fjællebroen, som er bygget i 1830.

Det er den gamle hovedfærdselsåre, og broen dannede grænseskel mellem Danmark og Tyskland fra 1864 til Genforeningen i 1920.

Det danske toldsted - Toldstedhus - ligger umiddelbart nord for Fjællebroen. Da hovedvejen mellem Kolding og Haderslev blev omlagt, mistede broen sin betydning og var efterhånden ved at forfalde. Men i 1980, 150 år efter opførelsen, blev den restaureret.

Broen er fredet og hører under Nationalmuseets Fortidsmindeforvaltning.

Find vej

Fjællebrovej 22

6093 Sjølund

Loading map...

Sidst opdateret af::Destination Trekantområdetinfo@tdto.dk