Gevandt
Oplev klassisk skrædderhåndværk og dansk beklædningsdesign hos Gevandt ved Rønne Havn. Her skaber Pernille Vestergaard tøj efter mål fra idé og skitse til færdigt design, og i butikken kan du gå på opdagelse i Gevandts håndlavede styles.
Skrædderhåndværk og dansk design ved Rønne Havn
Kig indenfor hos Gevandt ved havnen i Rønne og oplev klassisk skrædderhåndværk i et moderne dansk designunivers. Her skabes tøj fra de første streger og idéer til det færdige stykke beklædning – syet på værkstedet og tilpasset den enkelte.
Bag Gevandt står Pernille Vestergaard, der er uddannet skrædder fra Det Kongelige Teater og Den Danske Scenekunstskole. På værkstedet arbejder hun med både hverdagstøj og beklædning til særlige anledninger, blandt andet brude-, galla- og konfirmationskjoler.
Fra idé til færdigt stykke tøj
Har du en særlig idé, kan du få syet tøj efter mål og være med i processen fra de første tanker og skitser til valg af materialer, tilpasning og det færdige resultat.
I butikken kan du samtidig gå på opdagelse i Gevandts egne håndlavede styles og ready-to-wear-kollektioner, som du kan se og prøve på stedet.
Pernille Vestergaard er medlem af Skrædderlauget og Arts and Crafts Association Bornholm (ACAB).
Kontaktoplysninger
- Email: pernillevestergaard@gevandt.dk
- Phone: +45 31 77 06 25
Sidst opdateret af:Destination Bornholminfo@bornholm.info