VisitDenmark

Gnejsen

Gnejsen i Aakirkeby er en moderne aktivitets- og legeplads, hvor leg, bevægelse og fællesskab er i fokus. Tæt på både Natur Bornholm og byens faciliteter finder du et område med plads til både aktivitet og afslapning for alle aldre.

Gratis
Hunde tilladt
Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Gnejsen
Legepladser
Foto: Destination Bornholm

Aktivitets- og legeplads

Gnejsen er en ca. 3000 m2 stor aktivitets- og legeplads ved Aakirkeby Hallerne, en 5-10 minutters gang fra bymidten og lige overfor Natur Bornholm. Placeringen ved fodbold-, petanque- og tennisbanerne og Natur Bornholm, tæt på byens multibane og kun en små 10 minutters gang fra bålhytten i Sdr. Byskov understreger den gode forbindelse mellem de mangeartede tilbud i Aakirkeby.

Området er indrettet med et væld af redskaber, aktiviteter og opholdsmuligheder for brugere i alle aldre - børn, unge, voksne og seniorer. Man kan suse afsted på svævebaner, klatre, gynge, hoppe, springe, balancere, lege, hænge ud --- og træne på Bornholms første OCR bane, designet i et samarbejde med den bornholmske verdensatlet, Nikolaj Dam. Der er også plads til de roligere udfordringer på den del af aktivitetspladsen, som er tilegnet genoptræning og seniormotion og som blev etableret for midler skænket af Villum Fonden.

Forskellige typer af beplantninger indgår i en sansehave og vildengsbeplantninger bidrager til et forbedret naturgrundlag.

Find vej

Grønningen 9

3720 Aakirkeby

Loading map...

Sidst opdateret af::Destination Bornholminfo@bornholm.info

Relaterede produkter