©  Foto:

Herslev Strand shelterplads

Shelterpladsen ved Herslev Strand ved Roskilde ligger ved Fjordstien 120 m fra strand med store sten og tæt på sejlklub. Pladsen kan benyttes af vandrere, cyklister og sejlende.

Shelter-og teltpladsen ligger lige ved siden af Herslev Havn og tæt på Herslev Strand. Der er parkering lige ved siden af pladsen. Pladsen har ét shelter med plads til 4-5 personer. Der er bålplads og vandpost lige ved shelteret. Vandhanen er åben fra ca. 1 april - 31. okt. Der lægges brænde ud en gang om ugen til fri afbenyttelse. Ved siden af shelteret er der plads til at slå telte op. Ved havnen er der et toilet som er åbent året rundt. Der er mulighed for landgang med kano eller kajak, samt at bade fra badebroen ved Herslev Strand. Stranden har det blå badevandsflag.

Pladsen kan bruges af mindre grupper på under 10 personer efter først-til-mølle princippet. Er I en gruppe på over 10 personer kan du kan vælge at booke hele pladsen og hele plænen ud mod stranden. Book via dette link: Ansøgning om afholdelse af udendørsarrangement | Virk

Kontakt Naturogvandloeb@lejre.dk ved spørgsmål til booking af større arrangementer.


VANDRE- & CYKELRUTER NÆR:
- Fjordstien Regionalrute 40 for cyklister og vandrere: Passerer lige forbi.
- Skjoldungestierne, vandreruter: En såkaldt "rundtur" af stien passerer forbi Herslev Strand.
- Panoramaruten, cykelrute 430: Passerer lige forbi.
- Munkevejen, cykelrute 88:  Passerer lige forbi.

FJORDLIV:
- Kano & kajak: Landgang ved strand /havn
- Sejlbåd: Herslev Strand Sejlklub i havnen har gæstepladser og er med i Frihavnsordningen
- Badning: Blå Flag strand med badebro
- Fiskeri: I hele Herslev-bugten er godt at fiske bl.a. hav- og fjordørred.