Gå til indhold
©  Foto:

Jul i Den Gamle By

Oplev en rejse gennem 400 års julehistorie og træd indenfor i de historiske huse og se, hvordan de danske juletraditioner opstod. I Den Gamle By er der garanti for julestemning i de gamle, julepyntede gader, hvor hestevognen kører forbi og lanternerne lyser, mens du udforsker juleboder og hyggelige butikker. 

Jul alle dage

Du kan nyde julestemningen i Den Gamle By alle dage fra 19. november 2022 til 6. januar 2023 inkl. den 24., 25., og 31. december samt 1. januar. Der er masser af oplevelser for store og små – se åbningstiderne her. Der er gratis adgang for børn og unge under 18 år.

Aftenjul

Nyd de smukke mørke aftener i julemåneden i Den julepyntede Gamle By. Tag med på særlige julerundvisninger, hvor du blandt andet kan høre om julens skjulte historier og få en mørkerundvisning i de ældste gader.
 
Du kan opleve Aftenjul fredag og lørdag den 2. og 3., den 9. og 10. og den 16. og 17. december fra klokken 18 til 21.

Der udbydes kun 2000 billetter per aften, og billetter skal købes på forhånd.
Læs mere og køb billetter her

400 års julehistorie

Følg de 24 lysende lanterner på juleruten rundt i Den Gamle By, og tag på en spændende og lærerig tidsrejse gennem 400 års julehistorie. Oplev juleudsmykningen fra 1600-tallet og frem til 1974 og se, hvornår juletræet, julebukken og julepynt bliver en del af danskernes jul. Du kan få juleruten udleveret, når du køber billet.

Smag på julen

Forkæl dig selv med julemad og juleknas fra de mange boder: Rigtige æbleskiver, gammeldags æbleskiver, vaniljekranse, vildsvinepølser, honninghjerter, juleøl, biskop-punch og meget mere.

Juleskoven og Nisseloftet

Gå sammen på opdagelse i juleskoven - måske kan I finde drillenisserne? Hold godt øje, for de er svære at få øje på! Eller lad børnene gå på opdagelse på nisseloftet på Torvet, som er både et legerum og udstilling for de små.

Julefrokost i Den Gamle By

Inviter familie eller venner med til en dejlig og hyggelig julefrokost, og nyd den ægte julestemning, lækker julemad og lyt til julefortællinger fra juleeksperter i Den Gamle By.

Læs mere om julefrokost og julemenuer her

Julebutik

Kig forbi Den Gamle Bys julebutik, hvor du kan du købe julepynt i alle afskygninger.

GRATIS ADGANG FOR ALLE UNDER 18 ÅR

Se, hvad andre deler på Instagram

#julidengamleby #juliaarhus #dengamleby

www.juleaarhus.dk

Share your wonders: