Julemarked i Sct. Hans Have
Ægte julestemning i Sct. Hans Have ved fjorden. Caféen i Sct. Hans Have slår igen i år garageportene op, og tænder op i pejsen i drivhuset hvor der bliver skruet helt op for julehyggen. Der vil være mulighed for køb af hjemmelavede klejner og andre julegodter, samt julepynt og julenips.
Ægte julestemning i Sct. Hans Have ved fjorden
Sct. Hans Have er trukket i de fineste juleklæder med kurve, kugler, fugle, flag og filtmus. Her kan du finde gode gaveidéer, julepynt og smukke stearinlys, lune plaider, skønne potter, krukker, vandkander, mundblæste unika glasvaser, kunsthåndværk i porcelænsler, smukke tørklæder, servietter, julekort og et utal af andre finurlige sager.
På det store julemarked i gartneriet finder du desuden hjemmelavede juledekorationer og adventskranse, julegrønt, økologiske grønkål, dekorationsmateriale og meget meget mere …