Kajbjerg Skov - Havørred Fyn Hotspot nr. 28
Efter en skøn og frisk gåtur gennem Kajbjergskoven når du frem til et par kilometer perfekt havørredvand. Sandrevler med dybe badekar imellem gennembrydes af små farlige muslingerev.


Der kan være et godt stykke at gå for at nå frem til kysten neden for Kajbjerg Skov - men snyd ikke dig selv, for bag skoven venter den perfekte havørredkyst. Flere mindre muslingerev afløses af mørke tangbælter med revlegennembrud og dybe badekar. Ja, Kajbjerg Skov-strækket må siges at have det hele - og mere til. Nord og syd for skoven bliver bunden mere sandet med enkelte mørke pletter. Her er fiskenes standpladser faktisk nemme at spotte. Vad hurtigt og kast få gange til hvert af de afgrænsede, mørke tangområder, du kan dække. Hvert enkelt kan gemme på én eller flere havørreder, som ofte hugger omgående, hvis dit blink eller din flue passerer gennem zonen.
Find vej
Svendborgvej
5800 Nyborg
Sidst opdateret af::VisitFynvisitfyn@destinationfyn.dk

