©  Foto:

Karlslunde Bibliotek

Karlslunde bibliotek - for hjerne og hjerte kan børn og voksne lege og lære sig til mental og fysisk sundhed. Biblioteket er Danmarks første Sundhedsbibliotek, hvor der er fokus på læring og kultur for både krop og sjæl. Skridttællere, gangstave og pulsmålere er eksempler på nogle af de nye materialer, som kan lånes med hjem.

Du møder også en grøn oase med levende og luftrensende planter. Biblioteket tilbyder en bred vifte af litteratur inden for sundhed - både den traditionelle og den mere eksperimenterende af slagsen. Foredrag og kulturaftener danner, sammen med en ny måde at tænke biblioteket på, rammen om en kulturoplevelse for hjerne og hjerte.

Åbent Bibliotek

Karlslunde Bibliotek er et åbent bibliotek. Det vil sige, at borgere over 16 år kan lukke sig ind ved hjælp af deres sygesikringsbevis weekend og aften uden for de bemandede åbningstider. Biblioteket er åbent for adgang fra 7:00 - 21:00 hver dag.

Læs mere her

I Greve Kommune finder du desuden Greve Bibliotek ved Hundige Station og Tune Bibliotek.