site logo

Kongensbro Kro

Med det rislende vandløb som mest larmende nabo, direkte ned til Gudenåen, hvor den bugter sig allersmukkest, ligger Kongensbro Kro. Fredfyldt og privat byder den velkommen, som den har gjort det i snart 60 år som familiegæstgiveri – nu på 3. generation af familien Andersen.

Kongensbro Kro er kgl. privilegeret og rummer mere end 300 års historie. En historie som har budt på alt fra fjendtlig beskydning med kanonkugler, til kongen der væltede i åen med sin karet.

Kongensbro Kro er i dag en moderne landevejskro med smagfuldt renoverede værelser, alle med udsigt til krohaven og Gudenåen, samt hyggelige selskabs- og mødelokaler, restaurant, åben vinkælder og lounge med pejs og bar.

En perfekt balance mellem nostalgisk og moderne

Takket være løbende renoveringer forener Kongensbro Kro således nostalgi og nutid, ikke mindst i vores køkken der ikke ufortjent er berømmet viden om såvel klassiske egnsretter som international gastronomi.

Med placering tæt ved seværdigheder og attraktioner

Midt mellem Århus og Viborg, Randers og Silkeborg er Kongensbro Kro det perfekte udgangspunkt med kort afstand til seværdigheder og attraktioner i det midtjyske søhøjland. Kombinér et ophold på Kongensbro Kro med en smuk sejltur ned ad Gudenåen, eller med en aktiv dag på en af de 7 golfbaner, som kroen har greenfee aftaler med.

Skal det være afslapning i smukke rammer, så er der ikke et mere oplagt sted end på Kongensbro Kro.

#kongensbrokro #visitsilkeborg #visitaarhusregionen