VisitDenmark

Korshøjgaard Bed and Breakfast

Korshøjgaard B&B – Fredfulgt, natur- og familievenlig overnatning

9rooms
2beds
Børn
Korshøjgaard Bed & Breakfast
Bed & Breakfast
Foto: Visit Sydsjælland & Møn© VisitSydsjælland-Møn / Palle Jørly Jensen

Trænger I til fred og ro, højt til himlen og vidder, så er Korshøjgaard Bed & Breakfast et godt valg. Den firlængede gård ligger højt i landskabet og byder derfor på en fantastisk udsigt, som I fx kan nyde fra den dejlige terrasse. Gården er omgivet af marker og åbent land til alle sider, og i det fjerne har I udsigt til skov og Skelby Kirkes hvide tårn.

På den ugenerte terrasse kan I også grille og nyde livet, mens børnene tager på eventyr med det det sjove piratskib eller leger i sandkassen. Med sin placering tæt på Susåen og Tystrup Bavelse søerne er Korshøjgaard et godt udgangspunkt for både cykel- og kanoture. Godt tre km væk ligger den hyggelige landsby Skelby og tæt derved Gunderslev Kirke og Gunderslevholm Gods.

Beliggenheden er også perfekt, hvis turen går til BonBon-Land, Sydsjællands mange slotte og herregårde eller Ringsted Outlet, ligesom også både RidersCup i Herlufmagle og Nisseringen i Næstved befinder sig i nabolaget.      

Korshøjgaard Bed & Breakfast tilbyder to store familieværelser, der hver har plads til fire til fem personer. Hvert værelse har eget bad/toilet og tv, mens opholdsstuen med hyggekrog, spiseafdeling og et veludstyret køkken er fælles. Der er fri kaffe og the og gratis internet.

Hunde er velkomne mod et mindre beløb. Ved ankomst efter klokken 23.00 skal der altid gives besked.

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Birkevangen 19

4160 Herlufmagle

Loading map...

Sidst opdateret af::Sydsjælland & Møninfo@vism.dk