VisitDenmark

Mørke historier – historier i mørke

Tag med på en stemningsfuld aftentur mellem Bornholms Museum, Hjorths Fabrik og Erichsens Gård, hvor mørke historier, mystiske fund og levende fortællinger sætter fokus på Bornholms fortid.

Datoer og tider

12 SeptemberLørdag
07:00 PM–10:00 PM

Priser

Standard0-0 DKK
Mørke historier – historier i mørke
Det sker
Foto: Bornholms Museum

Find vej

Sankt Mortens Gade 29

Starter på Bornholms Museum, Sankt Mortens Gade 29 - 3700 Rønne

3700 Rønne

Find vej
Loading map...

En tur gennem historiens mørke sider

De tre afdelinger – de kulturhistoriske udstillinger i Skt. Mortens Gade, Hjorths Fabrik og Erichsens Gård – inviterer sammen på en særlig tur gennem nogle af historiens mørke sider.

På fællesturen mellem de tre steder møder deltagerne historier og oplæg, der på forskellig vis kredser om mørket: de mørke sider af bornholmernes historie, mørket som inspiration og det mørke og mystiske, der gemmer sig i huse og haver.

Turen begynder på Bornholms Museum i Skt. Mortens Gade, hvor en vært tager imod og leder deltagerne fra sted til sted. Undervejs møder deltagerne arkæologen, der fortæller om de sider af fundene, som vi ikke kan se med det blotte øje. Fund, der er mystiske, og hvis historie stadig ligger hen i mørke.

I samlingen med genstande fra hele verden sættes der fokus på bornholmernes rolle i nogle af verdenshistoriens mørke kapitler – blandt andet koloniseringen af Congo og Grønland. Hvordan forholder vi os til den historie i dag? Også på Bornholm findes fortællinger om undertrykkelse. Dem præsenterer Frøkenen i skolestuen.

Herefter går turen til Hjorths Fabrik. Med en flagermuslygte i hånden bliver deltagerne taget med ind i fabrikkens mørke. Her møder de keramiker Michael Geertsen, der fortæller om de sorte terrakottakrukker, lampefødder og andre genstande udsmykket med blandt andet katte, flagermus, gedebukke og insekter – skabt i en tid, hvor man var stærkt optaget af det mørke og mystiske.

På drejestuen fortælles historien om at arbejde i mere eller mindre mørke – og ikke mindst om den store dag, hvor tranlamperne blev gjort klar og pludselig gav mere lys til arbejdet.

Turen slutter på Erichsens Gård. Her mærker og lytter vi til mørket i huset og haven og taler om de forestillinger, man gennem tiden har gjort sig om mørket og det mystiske. Er der ånder i huset? Og hvilke af havens planter er giftige?

Lån en ravlygte og oplev haven i et helt nyt lys – eller find roen og lyt til mørkets lyde. Der er mulighed for at købe drikkevarer og slutte dagen af i ro og mag i haven eller havestuen, mens små lygter lyser op hist og her.

Adgang: For gæster med Kulturugearmbånd.

Sidst opdateret af:Destination Bornholminfo@bornholm.info