Vi tilbyder Næsbydale–specialiteter, en nydelse i de stemningsfulde stuer i Baronens Hus, på terrassen eller i Restauranten – med udsigt til dal og fjord.
Næsbydale ønsker at fortælle kulinariske historier; om kærlighed til friske råvarer, lokal forankring og økologi, når kvaliteten er bedst.
Inspireret af de sydeuropæiske smage skaber vi måltider, med et strejf af sol og varme og passion for ”den rene smag”. Vi stræber efter ærlig æstetik og gastronomi, som kan matche stedets autentiske og naturskønne omgivelser.
Vi håber du vil nyde maden, alene eller i fællesskab, og føle dig afslappet og inspireret, når vi bordserverer ”a la mamma” i rustikke lerskåle og fade – som et fælles måltid omkring bordet.
Der vil altid være fisk, eller andet fra havet, flere forskellige slags grillet kød, et udvalg af friske grøntsager, forskellige kartofler, oste og desserter samt hjemmebagt brød.
Til maden byder vi på et godt glas fadøl, kvalitets vine fra “GlenholmVingård” og “L´Esprit du Vin”, økologisk saft, sodavand og isvand samt bredt udvalg af varme drikke.
Fokus på lokale råvarer og økologi
Har du særlige behov eller ønsker til menuen, kontakt os venligst for aftale.
Reserver bord på tlf. nr.: 24949342
Åbent i 2019-sæsonen:
Åbent: onsdag - søndag for brunch, frokost og aftenbuffet
Lukket: mandage og tirsdage
Læs om Næsbydale Badehotel her.