©  Foto:

Nexø Havn Bornholm

Lille trafikhavn, men Bornholms største fiskerihavn.
Gæstesejlere må benytte bådehavnen. 40 pladser. Anløbes dag og nat under hensyntagen til vind, strøm og sigtbarhed. Kompasmisvisning kan forekomme, og hård strøm i forbindelse med dårlig sigt kan være farlig.
I modsætning til andre havne på Bornholms SE- kyst kan Nexø besejles ved næsten alle vindretninger, kun N-ENE-lig blæst kan give vanskeligheder. Svaneke og Dueodde Fyr vejleder ved anduvningen. Havnens fyrlinie viser ind i 232 grader. Om dagen styres efter mærket: Venstre kant af Nexø Kirke overet med højre kant af E-lige molehoved. Følgende sig- naler viser, at havnen er spærret: Sort kugle fra flagstang og 3 røde lanterner over hinanden på silo N for indsejlingen. Pålandsstorm sætter udgående strøm i havneindløbet, indtil 1,5 knob ud for Trafikhavnen. Fartbegrænsning 4 knob. Ankring forbudt i indsejlingen.