Odense Jazz Festival
Velkommen til Odense Jazz Festival 2024
Festivalen fejrer i år 5 års jubilæum og har dermed manifesteret sig som en fast tilbagevendende begivenhed for alle jazzelskere. Programmet præsenter en perlerække af lokale, nationale og internationale navne, der repræsenterer jazzen i alle dens former: fra swing til latin og avantgarde, fra
solokoncerter til big band.
Fra USA kommer fx den fantastiske bassist og komponist Michael Formanek, der tilbage i 80’erne spillede med bl.a. Stan Getz og Freddie Hubbard. I dag er han en fremtrædende repræsentant for moderne jazz på New Yorks musikscene. Fra Spanien kommer saxofonisten Alexey Leon med sin vildt swingende afro-cuban inspirerede musik, og fra Tyskland kommer sangerinden Lisa Bassange, der med udgangspunkt i jazzen på sin helt egen måde udforsker
musikkens verden.
Et andet højdepunkt bliver Odense Big Bands møde med den japanske komponist og pianist Makiko Hirabayashi.