The Old Irish Pub -i Kolding
The Old Irish Pub på Jernbanegade i Kolding er en stor irsk pub med plads til over 300 mennesker.
Pubben er indrettet i den gamle Danske Banks lokaler blot et stenkast fra banegården. Vi har så vidt muligt gjort alt for at bevare de flotte levn fra bankens tid. Hvis du bevæger dig i kælderen, opdager du hurtigt de to store bankbokse, som nu er udnyttet til hyggelige pub-omgivelser.
The Old Irish Pub er en atmosfærisk, stemningsfyldt og rummelig pub, der giver muligheden for alle former for selskaber; lige fra polterabender til julefrokoster.
Vi har over 40 friske, serviceorienterede og udadvendte ansatte, som alle bidrager til hyggelige stunder og ikke mindst de store fester fredag og lørdag.
The Old Irish Pub er en pub kombineret med natklub for det modne publikum.
Fra tirsdag til torsdag er der rig mulighed for at gå i opdagelse i vores store øl-, whisky- og spiritussortiment. Med fokus på sport og venlige relationer skaber vi rammerne for en hyggelig aften med vennerne til en god fodboldkamp på storskærm.
Hver weekend flyver vi livemusikere ind fra Irland og England for at give vores gæster den mest autentiske oplevelse.
Når vi rammer nattetimerne, gearer vi festen op. Her hopper vores DJ nemlig på scenen. Med et repertoire, der strækker sig fra de gode gamle 80'er- og 90'er-klassikere til nye radiohits, vil dansegulvet suse af nostalgiske minder!
Vi glæder os til at tage imod jer. Vi ses på The Old Irish Pub - lidt mere af alting.