
Overnatning på Kvistgården ved Camino Haderslev Næs
Overnatning i shelteret eller et værelse på charmerende gård, perfekt til overnatning på vandreruten Haderslev Camino Næs.
Overnat i et hyggeligt gårdmiljø tæt på Camino Haderslev Næs
Kvistgården i Kvistrup, tæt på Aarøsund havneby, er et nedlagt landbrug der i dag ejes af to par. De bor på gården i et unikt bofællesskab sammen med deres børn. På gården er der et shelter med tilhørende bålplads, og gården stiller andre nødvendige faciliteter som bad, toilet og drikkevand til rådighed uden betaling. Gården ligger lige på 4 etape af Haderslev Camino Næs, og er dermed perfekt til overnatning for vandrere på ruten.
Shelteret er gratis og åbent for alle, men kontakt gerne Kvistgården på +45 31 31 91 13 først.
Kvistgården tilbyder også et hyggeligt værelse med plads til tre personer, hvor både børn og voksne kan nyde livet udendørs. Her er der adgang til en legeplads samt gårdens charmerende høns og kærlige katte, som skaber en idyllisk og afslappende atmosfære. Værelset ligger som en del af en festsal, der ligger i den ene længe på gården, og det er udstyret med et rummeligt køkken og en spisesektion.
Værelset indeholder en dobbeltseng og en enkeltseng. Der er desuden mulighed for at tilføje en ekstra madras på gulvet samt en weekendseng til småbørn.
Gården byder på en stor og alsidig have med noget for enhver smag: høns, ænder, kaniner, katte, et legetårn, trampolin, shelter og bålplads. Badeværelset deles med andre gæster, hvis shelteret også er i brug.
For priserne kontakt Kvistgården på +45 31 31 91 13.