Plovskæret
Plovskæret. Stål, bemalet. Bent Sørensen (f1923). Landbogården. Blev afsløret 20. juni 1988 i anledning af 200-året for stavnsbåndets ophævelse.
Bent Sørensen sagde i forbindelse med afsløringen af skulpturen: ”Jeg har flere gange taget tilløb til at lave et plovskær, men det har været i meget mindre format. Men efterhånden blev jeg klar over, at det skulle op i meget større dimensioner, for at jeg kunne være tilfreds. Og den mulighed fik jeg med opgaven i Hjørring. Linjerne i plovskæret er meget enkle, men undervejs har jeg måttet sande, at det enkle så langt fra er det nemme. Nu håber jeg, at skulpturen vil falde ind i omgivelserne, men samtidig skulle den gerne hele tiden vise nye sider.” (Vendsyssel Tidende, 21.6.1988)
Skulpturen blev bestilt til markering af 200-året for Stavnsbåndets ophævelse, og plovskæret stå, trods skulpturens historiske beggrund, som et stærkt symbol på landbrugets position i Hjørring Kommune i dag.
Da Landbo Nord i 2008 flyttede sit hovedkvarter til Brønderslev, blev et plovskær i miniformat, ca. 150 cm. højt, opstillet foran hovedindgangen.