VisitDenmark

RebildPorten - Et velkomstcenter for Rebild Bakker og Rold Skov

RebildPorten er turistkontor og formidlingscenter for Rebild, Rold Skov og Rebild Bakker. Her kan du finde inspiration til dine oplevelser i området, få hjælp til at finde vej eller stille diverse spørgsmål. RebildPorten ligger ved indgangen til Rebild National Park.

RebildPorten - Et velkomstcenter for Rebild Bakker og Rold Skov
Nørager - Nordjylland, Nordjylland
Arkitektur og byrum
Foto: RebildPorten

Udenfor RebildPorten er der en dejlig stor terrasse, hvor man f.eks. kan nyde sin madpakke. Der foregår også en del aktiviteter derude.

RebildPorten er inspireret af Rold Skov – både i sit udtryk og i sit materialevalg. I projektforslaget beskrives bygningen som ”et lille stykke stiliseret skov med stammer og grene”. Bygningen er kvadratisk, knapt fem meter høj, og ydersiderne består af en skulpturel tømmerkonstruktion – skovens egne grantræer beklædt med lærk. Teamet bag RebildPorten består af den nordjyske totalentreprenør HP Byg A/S, arkitektfirma CEBRA, Århus, og ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S, Højbjerg, Århus. Formidlingsdelen varetages af Idébureauet 2+1, København.

1. spadestik blev taget den 9. august 2012. Ved denne lejlighed blev navnet RebildPorten - Rold Skov · Rebild Bakker offentliggjort.

Flere fakta om RebildPortens opståen kan læses her.

Læs mere
Contact Information
  • Email: info@rebildporten.dk

Find vej

Rebildvej 25A, Rebild

9520 Skørping

Loading map...

Sidst opdateret af::RebildPorteninfo@rebildporten.dk