RebildPortens udstillinger

I RebildPorten er der året rundt faste og skiftende udstillinger efter sæson. Men året rundt kan du se de udstoppede dyr, sten og planter fra området.

Juleudstilling 2020:

I RebildPorten kan du som altid finde inspiration til jeres tur til Rebild Bakker og Rold Skov, men i november og december har juleudstillingen særlig fokus på julegaver fra området.

Der er både mulighed for at give en fysisk gave i form af en flaske danskproduceret gin, lokal vin fra guldbæk vingård, en plakat fra området, bøger mm. Men du har også mulighed for, at give en oplevelse til området. Det kunne være en kanotur til julepris, et startnummer til et virtuelt løb, et ophold på et af overnatningstederne, et gavekort til en af restauranter - mulighederne er mange.

RebildPorten har i samarbejde med erhvervet oprettet en fordelspakke. Det er helt gratis at oprette sig og du for adgang til de særlige juletilbud med det samme.

NYT: RebildPorten har i samarbejde med området naturvejleder Søren Risborg lavet en julekalende med naturen som omdrejningspunkt. Følg med på RebildPortens Facebook, hvor vi hver dag åbner en ny låge.

Ej, at forglemmer John Birk - der er gået jul i den ved "John Birk's corner", hvor der stadig er gratis tatoveringer til børn og barnlige sjæle.

Glædelig jul: RebildPorten ønsker alle en glædelig jul og med ønske om, at områdets besøgende vil støtte lokalt i forbindelse med julen.

 

Efterårets udstilling:

Smag på Rebild

Rebild byder på mange forskellige restauranter, gårdbutikker, mm. og deres skønne lokalt producerede varer er udstillet på den store trappe i RebildPorten - så kom ind og bliv inspireret til din næste madoplevelse.

Naturen er også et stort spisekammer, som byder på alverdens frugter, bær og nødder året rundt - gå på opdagelse i udstillingen og se hvor du kan finde dem.

I forbindelse med RebildPortens kampagne "Back to Rebild" er der også udstillet et særligt hjørne til dette; "John Birk's Corner"

I John Birk's Corner, kan du se hans spændende eventyr i Rebild. Hele hans uniform er udstillet med hans mange imponerende "frilufts-mærker". Alt John Birks udstyr, som han har brugt på hans eventyr, er også udstillet, selv hans sure sokker!

Ved skranken kan du og dine børn få udleveret de helt nye "Back to Rebild" - vandtatoveringer!

 

Tidligere udstillinger:

Udstillinger i 2020
Sommeren 2020 bød på inspiration til en dag i Rebild. Find områdets aktiviteter og ture og skræddersy dit besøg i Rebild. Her er der både kultur, sport, historie, hemmeligheder, ruter til kano, vandring og cykel og meget, meget mere. 

Foråret 2020 bød på en masse spændende inspiration om alle kommunens outdoor sportsevents! Der er både noget for begynderen og den øvede indenfor trail, MTB, svømning og meget mere.
Du kan også få information om områdets sport- og motionsklubber, hvor der er rig mulighed for at være en del af noget større og dyrke din favorit sport i fællesskab.

Udstillinger 2019 

Efteråret 2019 var inspireret af årstidens oplevelser i naturen i Rebild Bakker og Rold Skov. Her kunne børn gå på opdagelse i dyrenes univers og lære mere om områdets dyreliv. Du kunne også prøve at følge dyresporene rundt i udstillingen.

I sommeren 2019 kunne du opleve spændende udstillinger om forskellige sportsarrangementer, og derved blive klogere på bl.a. O-løb og mountainbike, samt se det flotte opera tøj og læse om udvandringen i Rebild. 

I foråret 2019 kunne du opleve spændende udstillinger om den Kolde Krig med oplevelser for både børn og voksne og 2. verdenskrig i Rebild. 

 

Kom ind og bliv inspireret.

Vi ser frem til at du besøger RebildPorten.