VisitDenmark

Restaurant Det Gode Selskab

I hyggelige og uformelle rammer finder du denne skønne restaurant med et menukort, der byder på klassiske danske retter i nye klæder. Restauranten ligger i forbindelse med Hotel Pejsegårdens bowling- og aktivitetscenter, så der er rig mulighed for at kombinere madoplevelsen med underholdning.

Venner, Børn, Mig selv
Restaurant Det Gode Selskab på Pejsegården, hvor et par sidder et bord i restauranten.
Brædstrup, Sydjylland
Restauranter
Foto: Kristoffer Loft© Pejsegården

God familievenlig restaurant i Brædstrup

Besøg legendariske Hotel Pejsegårdens hyggelige og afslappende restaurant i Brædstrup, hvor du kan få lækker mad og god service. Restauranten ligger omgivet af liv og aktivitet fra Pejsegårdens bowlingbane og spillehal. Alligevel er det en afslappende oplevelse at spise i de moderne lokaler.

Restauranten holder åbent fra kl. 11.30-22.00 hver dag.

Skønne retter for hele familien

Menukortet hos Restaurant Det Gode Selskab byder på et fint udvalg af klassiske danske retter i nye klæder med både en frokostmenu og en aftenmenu. Menukortet skifter løbende og følger årstiderne.

Børnene er der også tænkt på - menukortet byder på tre klassiske børneretter. Og skulle der være vegetarer i selskabet, så er der også noget til dem.

Slut måltidet af med en af de lækre desserter, en kop kaffe eller måske en drink fra den roterende cocktailbar. 

Bordbestilling

Kontakt Hotel Pejsegaarden på 75 75 17 66 eller info@hotelpejsegaarden.dk for at bestille bord. Du kan se Restaurant Det Gode Selskabs aktuelle åbningstider på denne side. 

Bliv lidt længere – tag et spil bowling

Restaurant Det Gode Selskab ligger lige ved Pejsegårdens bowling- og aktivitetscenter. Så hvorfor ikke tage en dyst på bowlingbanen eller ved pool-bordet? Der ligger også en spillehal med mere end 30 sjove maskiner.

Senest opdateret den 30. april 2026 af Louise Klint Nielsen.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Frokost
  • WiFi
  • Take away

Find vej

Søndergade 112

8740 Brædstrup

Loading map...

Sidst opdateret af::Destination Kystlandetinfo@kystlandet.com

Relaterede produkter