Rødding Kirke Skive

Rødding Kirke har gennemgået mange forandringer gennem tiden. Skib og kor er opført i granitkvadre fra romansk tid, men murværket indeholder også partier med tegl. Våbenhuset og tårnet blev tilføjet i senmiddelalderen, og i 1769 blev tårnet forhøjet og fik spir. Oprindeligt var spiret dækket med træspåner, men efter et lynnedslag i 1960 blev det sprængt af. Ved genopbygningen blev spiret beklædt med aluminiumsplader.

Den store tilbygning på kirkens sydside blev opført som gravkapel for Belowslægten, der ejede Spøttrup fra 1577 til 1650. Begravelserne blev flyttet til kirkegården i 1866. Korets og skibets tøndehvælv stammer fra renæssancen, mens tårnets stjernehvælv er sengotisk. Den udskårne bispefigur er fra første halvdel af 1300-tallet.

I koret findes en middelalderlig alterplade med relikviegemme, dog ikke fra kirkens oprindelige højalter, som i dag befinder sig på Nationalmuseet. De to imponerende messinglysestager på alteret bærer våben for Henrik Below og hans hustru – de første private ejere af Spøttrup. Deres våben ses også på prædikestolen.

Altertavlen er fra 1889, mens en ældre tavle fra 1500-tallet med maleri fra 1700-tallet er ophængt i kirken. Tidligere fandtes en krypt under alteret, hvor afdøde præster blev begravet. Under en gudstjeneste i 1800-tallet, hvor mange var samlet til alters, brød korkgulvet sammen, og menigheden faldt ned blandt de henfarne pastorer. Efter denne dramatiske hændelse blev krypten fyldt med grus, og præsterne flyttet til kirkegården – så man i dag trygt kan gå til alters i Rødding Kirke.