
Sct. Hans Have
I Sct. Hans Haves Café finder du en menu, der bygger på de bedste økologiske råvarer – enten høstet direkte i haven eller hentet fra det frodige opland omkring Roskilde. Her kan du nyde din frokost i de gamle drivhuse, i havecaféen, i tehaven, i bærhaven eller under pergolaen. Hos Sankt Hans er der plads til ro og nærvær midt i grønne omgivelser.
Café, butik og gartneri i Sct. Hans Have
I caféen kan du nyde en frokost, blomsterpyntede kager, en god kop kaffe eller en frisk lemonade. Alt er lavet fra bunden med økologiske råvarer fra haven eller fra det nære opland. Du kan spise under vin- og figentræerne i de gamle drivhuse eller i den stemningsfulde bærhave.
Haven har i mere end 200 år været dyrket med frugt og grøntsager, siden tiden med psykiatrisk hospital på Sankt Hans. I dag finder du økologiske bær, frugt, urter, svampe og spiselige blomster, som caféens køkken forvandler til smagfulde retter.
Du kan også kigge forbi den lille butik og gartneriet, hvor du finder brugskunst, havebøger og økologiske, spiselige planter til både have og altan.