©  Foto:

Skoemagerkroen, hotel

Kombiner smagfulde oplevelser, afslapning og natur med et kroophold på Skoemagerkroen.

Skoemagerkroen er Danmarks ældste Kongelig privilegeret Post- og Diligencekro, og blev bygget helt tilbage i 1521. Dengang havde Kong Christian II ved lov besluttet, at en kro skulle placeres ved hver to mil på alfarvej (14 km), for at rejsende kunne få mad og skrifte heste.

En kro med en stolt tradition

I dag forenes fortiden og nutiden i den historiske kro, der bygger på stolte traditioner med dansk gastronomi, lokale råvarer og afslappet service.

Overnatning på Skoemagerkroen

Det er også muligt at overnatte i kroen, i moderne, lækre og nyrenoverede værelser.

Kroophold på Skoemagerkroen

Nyd en afslappet uge eller weekend med natur, lækre smagsoplevelser og moderne overnatning i historiske rammer. Kroen er omgivet af skov og et bakket landskab med rig mulighed for cykelture og vandreture. Gå på opdagelse i Nationalpark Skjoldungernes Land eller tag på vandretur til Tadre Mølle.