Varbjerg Strand - Havørred Hotspot nr. 114
Et spændende stræk med havørred tæt på land – især ved højvande. Husk fredningsbælterne ved Storå og Skelbækken, og fisk aktivt på de mørke tangbælter.

Lystfiskeri
Foto: VisitFyn
Forhold som ved Båring Strand – plads 113.
Ved første øjekast en sandet og måske lidt kedelig kyst, men man skal ikke skue hunden på hårene. Især ved højvande kommer havørrederne tæt ind og jager i de smalle, mørke tangbælter.
Bemærk, at du parkerer lige ved udløbet af Storå – som nu ikke er så stor – men åen er vigtig som gydevandløb. Derfor skal du gå 500 meter mod øst langs stranden, før du må begynde at fiske.
Yderligere halvanden kilometer mod øst løber Skelbækken ud i Båring Vig. Bækken er fredet i perioden 15. september til og med 15. marts. Men fra den 16. marts og resten af foråret og sommeren må du fiske på det fine rev, der ligger lige ved udløbet.
Bedste vind: Ø–S.
Find vej
Lille Brogårdsvej
5464 Brenderup Fyn
Loading map...
Sidst opdateret af::VisitFynvisitfyn@destinationfyn.dk
