Villa Fest og Møde
Villa fest og møde ligger centralt på Tåsinge – ideelt placeret kun få minutter fra motorvejen og tæt på Svendborg
Lokalene på Tåsinge danner den perfekte ramme for mindre, private sammenkomster og rolige fester. Den nye flotte bygning fra 2013 er beliggende tæt på motorvejen og tæt på Bregninge kirke med udsigt til det grønne. Gæsterne har mulighed for at hygge sig i det lyse og indbydende festlokale under stråtaget på 1. sal, mingle i den store hall eller opholde sig på det store udendørsareal med to terrasser. Der er desuden en rummelig forhave og en hyggelig gård til rådighed.
Fra terrassen på 1. sal kan man nyde den skønne udsigt til den parkagtige have. Beliggenheden byder desuden på naturskønne oplevelser med nærhed til Bregninge bakker og kort afstand til Valdemars Slot, skov og strand. En kort gåtur efter maden til det lokale kirketårn på Bregninge bakke, hvorfra man kan beundre udsigten over øhavet og de mange øer, kan være en ekstra lille oplevelse på dagen.
Lokalerne i den nyopførte ”gamle” skole i Bregninge tilbyder moderne faciliteter som wifi, projektor og fremvisningslærred. Et anretterkøkken i umiddelbar forbindelse med lokalet gør det nemt at arrangere forplejning og Villa tilbyder organisering af frokost eller snacks. Med historisk charme, grønne omgivelser og praktisk indretning er stedet perfekt til møder op til 45 personer samt workshops.