VisitDenmark

Wellness på Gilleleje Badehotel

Oplev ren afslapning og forkælelse på Gilleleje Badehotel. Romantikken og stemningen fra dengang er så fint bevaret i de nuværende omgivelser.

Hotellet var oprindeligt et pensionat, der blev opført i 1895 i det smukke område ved Gilbjerghoved. Allerede dengang var Gilleleje en af de populære badebyer på nordkysten.

Spa og Wellness
Gilleleje Badehotel har et væld af muligheder når det gælder ren afslapning og spa. Du kan tage på et af deres mange ophold med forkælelse som fokus.

Du kan også besøge hotellets badeafdeling. Prøv maghoni-saunaen eller dampbadet med æteriske olier. Læn dig tilbage med en god bog i loungeområdet, eller forkæl dig selv med en hamambehandling i Det Tyrkiske bad.

Du kan også bestille en afstressende massage af en af hotellet professionelle behandlere. Der er fri adgang til hotellet badeafdeling for overnattende gæster. Du kan bestille massage og købe hamam-kit i receptionen.

Restaurant
I hotellets spisesal serveres både morgen- og aftensmad. Hver dag kan der i en 3-retters aftensmenu vælges mellem 2 forskellige forretter, hovedretter og desserter. Her er der naturligvis reserveret til hotellets gæster, men bor man ikke på hotellet er man meget velkommen, hvis der er plads.