Administration af VisitDenmarks Facebook-side

VisitDenmark behandler dine persondata, når du besøger vores Facebook-side, herunder når du interagerer med os i denne forbindelse.

VisitDenmark er sammen med Facebook fælles dataansvarlig for indsamling af personoplysninger om dig, når du besøger, følger, synes godt om eller i øvrigt interagerer med os via vores Facebook-side.

Vi har således et fælles ansvar med Facebook, for behandling af oplysningerne om dig. Det betyder, at Facebook og VisitDenmark skal fordele og fastlægge ansvaret for at overholde lovgivningen, der omhandler behandlingen af dine personoplysninger. Du kan læse mere om aftalen vedrørende fælles dataansvar her.

Formålet med VisitDenmarks Facebook-side, og i medfør heraf vores persondatabehandling, er at synliggøre og fremme Danmark som turistattraktion på verdensplan.

Facebook behandler også dine persondata til brug for Facebooks egne formål, som er beskrevet i Facebooks privatlivspolitik her.

Målretning af Facebook og Instagram-opslag

Vi gør brug af kopi-målgrupper baseret på interaktion med vores Facebook-sider og/eller vores hjemmeside til brug for at målrette vores opslag på Facebook til de mest relevante Facebook-brugere.

Vi gør alene brug af kopi-målgrupper baseret på interaktion med vores hjemmeside, hvis du har givet samtykke til anvendelse af Facebook Pixel på vores hjemmeside, ved at acceptere markedsføringscookies.

I denne forbindelse benytter vi alene data fra Facebook (indbliksdata), der hidrører fra Facebook-brugeres interaktion med vores Facebook-side og/ellers vores hjemmeside. Der er tale om data i anonymiseret eller aggregeret form fra Facebook, som vi hverken har adgang eller nærmere kendskab til. Vi udvælger alene hvilke overordnede kategorier af data, som vi ønsker skal anvendes til brug for vores kopi-målgrupper baseret på interaktion med vores Facebook-sider og/eller vores hjemmeside, herunder demografiske data, såsom alder, geografi og køn, ”beregnende data”, såsom interesser (fx klima, sundhed eller landbrug), Facebook interaktionsdata, såsom opslagsvisninger, likes og kommentarer samt interaktionsdata vedr. brug af vores hjemmeside.

Vi anvender ikke andre former for kopi-målgrupper, og vi deler således ikke aktivt dine persondata med Facebook. Vi er fælles dataansvarlig med Facebook for indsamling af dine persondata, når du besøger, følger, synes godt om eller i øvrigt interagerer med os via vores Facebook-side.

Kategorier af persondata

Afhængigt af dine Facebook-kontoindstillinger, kan vi behandle følgende kategorier af persondata om dig:

Almindelige persondata

  • Navn og brugernavn
  • Køn, geografi og fødselsdato
  • Personlige oplysninger og andre oplysninger, som kan blive læst ud fra din Facebook eller Instagram-profil, herunder interesser
  • Geografisk begrænsning
  • Muligvis adresse e-mailadresse og telefonnummer
  • Enhver kommunikation eller interaktion, som du har med os på vores Facebook-sider, fx i form af kommentarer eller likes

Når du besøger vores Facebook-side, indsamler og behandler Facebook personoplysninger om dig ved at placere cookies. En cookie kan genkende dit udstyr og give oplysninger om din færden på siden. Det har ikke nogen betydning om du har en profil på Facebook eller ej. Du kan se Facebooks cookiepolitik her.

Hvis du ikke har en profil på Facebook, indsamles der oplysninger om din enhed, lokations-/geodata og oplysninger om din adfærd på Facebook og udenfor Facebook, såsom besøg på hjemmesider.

Hvis du har en profil på Facebook, indsamles der også oplysninger, som du har givet tilladelse til i forbindelse med oprettelse af din profil såsom reaktioner, kommentarer og delinger du og andre foretager. For mere information om netop dette, bør du læse Facebooks privatlivspolitik her.

Kilder

VisitDenmark behandler de oplysninger om dig, som du sender til os i forbindelse med en kommentar, like eller en direkte besked fra dig til os via Facebook. Vi indsamler derfor dine persondata direkte fra dig.

Behandlingsgrundlag

Vi behandler dine persondata på baggrund af dit samtykke jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra a, fsva. vores anvendelse af Facebook Pixel til brug for vores kopi-målgrupper baseret på interaktion med vores hjemmeside. Samt for at kunne dokumentere at du har givet samtykke.

Størstedelen af de indsamlede oplysninger behandles af Facebook blandt andet for at målrette indholdet til dig. De oplysninger har VisitDenmark ikke rådighed over eller adgang til.

Modtagere

Som udgangspunkt vil dine persondata kun blive behandlet i regi af vores Facebook-side, hvorfor vi ikke vil dele dine persondata med tredjeparter.

Vi kan i særlige tilfælde, på baggrund af dit samtykke, behandle persondata indsamlet i regi af vores Facebook-side udenfor vores Facebook-side. I denne forbindelse kan vi dele dine persondata med leverandører og samarbejdspartnere, herunder service leverandører og teknisk support.

Opbevaringsfrister

Vi sletter som udgangspunkt ikke persondata indsamlet i forbindelse med din interaktion med vores Facebook-side, herunder dine kommentarer på vores opslag.

Du har selv mulighed for at redigere og slette egne kommentarer.

Facebooks opbevaring af persondata er beskrevet i Facebooks egen privatlivspolitik.

Hvis vi behandler persondata indsamlet i regi af vores Facebook-side, herunder for at besvare en konkret henvendelse, vil sådanne oplysninger blive slette løbende som de bliver besvaret, medmindre vi er retligt forpligtet til at gemme henvendelsen.

Vi sletter dine personoplysninger, når vi ikke længere har et sagligt formål med at opbevare og behandle dem.

Særlige lovregler, herunder i f.eks. arkivlovgivningen, forældelses- og bogføringsloven mv., kan medføre, at vi har en ret eller pligt til at opbevare dine personoplysninger i længere tid. Vi forbeholder os derudover retten til at opbevare dine personoplysninger i en længere periode end angivet nedenfor, hvis vi vurderer, at det vil være nødvendigt for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.

Dine rettigheder

Du har efter Databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Med henblik på at skabe åbenhed omkring behandlingen af disse oplysninger oplyser vi dig nedenfor om dine rettigheder.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Indsigtsretten

Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om at modtage oplysninger om blandt andet, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.

Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til dpo@visitdenmark.com. Du kan blive bedt om at dokumentere, at du er den du giver dig ud for at være.

Retten til berigtigelse

Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive korrigeret.

Retten til sletning

I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. Dette gælder f.eks. hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, f.eks. for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, herunder forvaltningsloven eller arkiveringsloven, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.

Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring

Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, fx hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.

Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Retten til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du har også ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring, heri profilering.

Retten til dataportabilitet

Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få disse personoplysninger overført til en anden dataansvarlig.

Retten til at tilbagekalde samtykke

Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde et samtykke, du har givet os til en given behandling af personoplysninger. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, bedes du kontakte os på dpo@visitdenmark.com

Retten til at klage

Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K over VisitDenmarks behandling af dine personoplysninger. En klage kan blandt andet indgives på mail dt@datatilsynet.dk eller telefon (+45) 33 19 32 00.