Bydele du bør udforske i København
København rummer mere end kun Strøget og Tivoli, og vil du have den ultimative Københavntur, bør du gøre dig selv den tjeneste at udforske Københavns forskellige nabolag. Besøg rolige og moderne Frederiksberg eller læg vejen forbi nogle af Amagers arkitekturperler.

Foto: Unknown

Foto: Wonderful Copenhagen© Claus Randrup
Nørrebro
Nørrebro er et livligt og farverigt område af København, med et multietnisk islæt og kun få minutter fra centrum.

Foto: Wonderful Copenhagen© Ty Stange
Vesterbro
Det berygtede red light district og tidligere arbejderkvarter i København, Vesterbro, er i dag et af byens mest hippe områder. I 2014 figurerede Vesterbro sågar som nr. 4 på Thrillists liste over top 10 hipsterkvarterer i verden.

Foto: Wonderful Copenhagen
Østerbro
Brede boulevarder, delikatesser, designbutikker, grønne oaser og Danmarks mest berømte statue. Bydelen Østerbro i København, også kendt som København Ø, er pæn og eksklusiv, men samtidigt afslappet og helt nede på jorden.

Foto: Martin Heiberg© VisitCopenhagen
Nordhavn
Nordhavnen er placeret mellem Hellerup og Langelinie ved Øresundskysten og Danmarks største lystbådehavn. I "Broen" holdes den hjemløse Bjørn gemt her, og han forsøger at kommunikere ved hjælp af morsealfabetet.

Foto: Wonderful Copenhagen© Ty Stange
Amager Øst
Amager har sin helt egen identitet som ø, med broforbindelser over havneløbet til centrale København.

Foto: Wonderful Copenhagen
Ørestad
Ørestad er en arkitektonisk og grøn bydel på Vestamager i København, bygget op omkring natur, vand og arkitektur og med et mix af erhverv, shopping, uddannelsesinstitutioner og kultur.

Foto: Wonderful Copenhagen
Valby
Valby er inde i en rygende udvikling, hvor caféliv og udbuddet af shoppingmuligheder blomstrer. Gaderne i Valby har fungeret som kulisser i mange gamle, danske film, og hvis du interesserer dig for filmproduktion, så tilbyder Nordisk Film guidede ture i deres studier.





